WYBIWYG

Danske forbrugere har det mad i butikkerne, de fortjener. Det var, hvad jeg tænkte i morges, da jeg hørte nyheden om, at brødpriserne ikke er faldet i takt med at prisen på korn falder. Endnu engang skummer producenter og detail-led altså din fløde, ligesom de til en vis grad har gjort det med sænkelse af fedtafgift og sukkerafgift.

Da der tilsyneladende ikke er tale om karteldannelse eller afstemning af priser, er det ikke muligt for myndighederne at gribe ind eller lovgive, så der er kun én, der kan ændre supermarkedernes adfærd. Og det er dig, kære forbruger. Det betyder altså, at så længe du stadig køber det for dyre brød i butikkerne, eller undlader at gøre opmærksom på, at du synes det er urimeligt, så vil butikkerne agere efter ”går den, så går den”-metoden. Nu kan det måske virke lidt akavet at sige til kassedamen at posen med Kondi Karl eller yoghurtboller er lige pebret nok, men hvis du nu systematisk begynder at holde øje med kilo-priserne på dine dagligvarer, så opdager du måske hvor ublu din købmand er. Før indførelsen af sukkerafgift lå kiloprisen på slik typisk omkring 100 kroner for børnenes fredags-kick af Malaco og Haribo. Nu, efter indførelse og fjernelse af afgiften ligger kiloprisen på op til 230 kr(normalpris i føtex). Men ofte kamufleret af uigennemskuelige tilbud og røde prisskilte. ”1 pose for 24,95,  2 poser for 39,-” lyder billigt, men kig nu på den kilopris for dit smør, dit brød, dit kød og se om det du betaler er rimeligt. Og ellers så lad være. Og så giv dit supermarked en lille kærlig reprimande på fx deres facebook-side, så kan det være, der sker noget. Du har nemlig magt, og de sociale medier er et glimrende sted at udøve den magt, fordi dine kommentarer og synspunkter er  ude til utroligt mange mennesker øjeblikkeligt. Og det ved forretningerne. Og hvis din kommentar bliver fjernet, eller svaret på den er urimeligt, vil det afføde en lind strøm af protester fra dine medforbrugere.

Men du kan altså også nøjes med at undlade at købe varerne. Det kræver dog, at det rent faktisk betyder noget for dig, at du ikke er ligeglad med hvad du skal betale for dem, at du ikke blot køber en billigere eller ringere variant af det, du plejede at købe inden priserne steg, og at du indser at det er DINE valg, der bestemmer butikshyldernes indhold. Det er ikke nogen skam at være kritisk i forhold til sine leverandører. Det er fint at ny nordisk køkken er trendy og at aviserne roser Noma, Kadeau, Geranium og alle de andre fantastiske restauranter vi har fået i nyere tid. Men det rykker ikke en tøddel hvis danskernes middagsborde stadig bugner af vintertomater fra de Kanariske øer, tremmegris eller Hattingboller. Og da slet ikke til overpris. Selvfølgelig ville det være herligt hvis vi allesammen købte kød og pålæg hos slagteren, fisk hos fiskemanden(hvis der fandtes nogle) osv. Men jeg erkender at langt de fleste menneskers hverdag ikke efterlader tid til(eller prioritet af) andet end supermarkedet. Men så må man også gerne stille krav til dem, være kritisk og give dem på puklen, når de fortjener det. Og spis så brød til. Hjemmebagt. "What you buy is what you get".